mandag den 8. december 2014

Julekoncert i Sdr Omme Kirke
Tirsdag 16.december kl. 19.30

Samme program som i Ribe
Med engelsk og dansk julemusik.

Birgitte Ebert er både dirigent og organist ved koncerten

tirsdag den 18. november 2014

O come, o come!    

Lør. d. 6. december 2014, kl. 16. (Entré: 50 kr)
Ribe Domkirke, Torvet 19, Ribe

Ribe Kammerkors julekoncert.
Engelsk og dansk julemusik.
Orgel: Inga Lindmark.
Dirigent: Birgitte Ebert.  


Ribe Kammerkor har i år inviteret orgelsolisten Inga Lindmark med som gæst ved koncerten, der præsenterer dansk og engelsk julemusik. Næste år fejrer Kammerkoret 40-års jubilæum, men det er så velsyngende som nogensinde, især efter en aktiv sæson, der både har budt på en tv-transmitteret bispevielse og uropførelse af en nyt Requiem i anledning af Brorson-året. 


 

tirsdag den 12. august 2014

Ny sæson 2014/2015

Ribe Kammerkors sæson 2014/2015 starter med korprøve 9. September.
Der er efterårs og julekoncerter, samt ikke mindst forberedelser til korets 40 års jubilæum foråret 2015.
Evt aspiranter til koret kan henvende sig til korleder Birgitte Ebert.

onsdag den 28. maj 2014

BISPEVIELSE 1. JUNI 2014

Ribe Kammerkor deltager i Bispevielsen søndag 1. juni kl. 14-16.
Koret ledes af kantor Lotte Bille Glæsel og Birgitte Ebert sidder ved orglet.
Desuden medvirker Henrik Rønnow og Carina Olesen på trompet.


H.M. Dronning Margrethe deltager i bispevielsen.


Musikalsk starter det hele med en processionsintrada.
En uropførelse af Bo Gunges musik og tekst af Brorson.


Hele bispevielsen kan ses direkte på tv: DR K  kl. 13.50

tirsdag den 6. maj 2014

Ribe Kammerkor og Løgumkloster Vokalensemble havde lørdag første møde og prøve med komponist og dirigent Phillip Faber (DR Pigekorets nye korleder).
Hans værk "Brorson-rekviem" uropføres søndag 15. Juni sammen med Domkirkens Pigekor.
Med ordene " nu er jeg rolig" - gik Phillip glad fra prøven.
Se i øvrigt www.phillipfaber.dk

torsdag den 13. marts 2014

OP MIN AAND!

Forårskoncert med Ribe Kammerkor.
LØRDAG 29. MARTS KL. 16
RIBE DOMKIRKE




Vores store salmedigter og biskop H.A. Brorson døde her i Ribe for 250 år siden.
Det fejrer koret  med denne forårskoncert:
7 Brorson salmer sat i musik af bl.a. Freylinghausen og Grieg, samt melodier fra en gammel Harboøretradition. Desuden 2 sange sat i musik af Kurt Juul og Bo Gunge - begge boende i Ribe.
Bo Gunges smukke melodi til "Her vil ties" synges som fællessalme. Melodien skabtes til et spil i kirken "Kom min Due", som første gang opførtes på Ribes Kulturnat 2007, og som gentages ved årets kulturnat 12.10.2014.
Desuden synger vi 4 salmer af den svenske komponist Oskar Lindberg (1887-1955) samt en sats af 1700-tals komponisten Pergolesi.
Hele koncerten indledes på orglet af den helt store komponist fra det århundrede: J.S.Bach.






Medvirkende:
Ribe Kammerkor og solister fra koret (Brynhild Tophøj, Pia Hansen, Hans Thorslund Andersen, samt korets leder Birgitte Ebert på orgel.

mandag den 13. januar 2014

Ribe Kammerkor går ind i 2014

Ribe Kammerkor tar hul på 2014 med en træningsdag sammen med Helle Møller fra Stemmekraft.dk  Senere arbejder vi frem mod en forårskoncert 29. marts.




Hen mod sommeren er koret medvirkende i den store Bispevielse søndag 1. juni i Domkirken.





En af de gamle biskopper - Brorson - døde her i Ribe for 250 år siden. Det fejres med et nyskrevet Requiem, som Kammerkoret også skal medvirke til ved koncerter 15. og 18. juni.