lørdag den 30. oktober 2010

Kammerkoret Mod nye Tider på Ribes Kulturnat


Ribe Kammerkor deltog i årets kirkespil i Domkirken på Ribes Kulturnat 17. oktober.

Kurt Juul (forfatter) og Bo Gunge (komponist) havde lavet et nyt værk om Ribes 1300 årige historie "Mod nye Tider". Et værk for kor, skuespillere og orkester. 5 musikere fra Esbjerg Ensemble medvirkede + Birgitte Ebert på orgel. Udover Ribe Kammerkor medvirkede Ribe Domkirkes Ungdomskor. Skuespillet var instrueret af Ole Barkentin.
Billederne her er taget af Inge Juul under en af de 2 opførelser denne aften. På det ene billede ses Bo Gunge og Kurt Juul.