mandag den 12. november 2012

JULEKONCERTEN 2012

Solist ved Ribe Kammerkors Julekoncert 2012 er den lyriske sopran Anne Mette Balling

Anne Mette har ofte været solist í de store oratorier, senest her i Ribe ved opførelsen af Johannespassionen af Bach i foråret. Ved Julekoncerten 8. december synger hun dels solonumre af Bach og Händel, dels sammen med Kammerkoret.

Bl.a. i et meget smukt arrangement af "Dejlig er Jorden" af den unge komponist Peter Bruun, som tidligere har boet i Ribe og som her i november får uropført sin nyeste opera af Den Ny Opera i Esbjerg.


Blandt øvrige komponister til julekoncerten kan nævnes engelske Stanford med et Te Deum * Max Reger med en vuggesang til Maria * En hyldestsalme af Mendelssohn *. Naturligvis synger vi også danske julesalmer og publikum får lov til at synge med på fællessalmer.

Desuden medvirker Sct. Catharinæ Kirkes organist Benjamin Friis Nielsen.

Denne traditionsrige og stemningsfulde koncert finder sted lørdag 8. december kl.16 og billetter à 50 kr. kan købes ved indgangen fra 15.30.

Ribe Kammerkor dirigeres af Birgitte Ebert

Med forbehold for ændringer vises koncertprogrammet her.
(forstørres når du klikker på billedet)