onsdag den 30. januar 2013

Korkoncert i Holsted


Ribe Kammerkor afholder koncert i
Sct. Peders Kirke i Holsted
Tirsdag 12. marts kl. 19.30.

Koncerten består af korsatser a capella - altså den rene korlyd uden instrumental ledsagelse - og satser for orgel:
En afdeling renæssance og romantisk kormusik
En afdeling danske salmer og motetter i nyere udsættelser
En afdeling nye danske højskolesange

Ribe Kammerkor er et blandet voksenkor med cirka 30 medlemmer.
Koret er stiftet 1975 af daværende domorganist Mogens Melbye.
Koret er en selvstændig kulturel forening, men har stadig tilknytning til Ribe Domkirke, og supplerer ved større kirkelige handlinger kirkekoret her.
Ribe Kammerkor arrangerer årligt flere koncerter dels i Ribe, dels i andre kirker og  koncertsteder i landsdelen.
Desuden samarbejder koret med andre kor og professionelle musikere om opførelsen af større korværker, senest i foråret 2012 med Bachs Johannes Passion arrangeret af Esbjerg Koncertkor.

Koret ledes af domorganist Birgitte Ebert, som også spiller ved denne koncert.

Se mere om Sct.Peders Kirke her:
http://www.holstedpastorat.dk/forside/sct-peders-kirken.aspx