torsdag den 26. januar 2012

Syng med på Johannes Passionen
Søndag d. 15. april 2012 kl. 16 i Ribe Domkirke


Johannes Passionen af Johann Sebastian Bach opføres med kor, 5 solister og et stort orkester baseret på Esbjerg Ensemble.
De tre medvirkende kor er ”Løgumkloster Vokalensemble”, ”Ribe Kammerkor” og ”Esbjerg Koncertkor”.

På Bachs tid har Johannes Passionen ofte været opført, hvor menigheden har sunget med på koralerne.
Den praksis vil vi gerne genoplive, så hvis du har mod på at synge med på de firstemmige koraler, vil vi hermed invitere dig med til projektet, hvor du vil få plads placeret efter stemme på de forreste publikumsrækker i kirken. Du kan så synge med på alle koraler, eller de koraler du kan.
For at du får mulighed for at forberede dig, vil vi afholde tre prøver på koralerne i Grundtvigskirken i Esbjerg fra kl.19-21.30 med Esbjerg Koncertkors dirigent Harry Lender.
Prøverne er torsdag d. 2. februar, torsdag d.1. marts og torsdag d.22. marts 2012.
Du kan selv vælge, hvilke prøver du vil være med i.
Alt dette koster dig intet andet end en billet til koncerten, som kan købes på www.billetten.dk eller hos Esbjerg eller Ribe Turistbureau for 140 kr. + gebyr. På koncertdagen sælges eventuelle resterende billetter i Domkirken til 150 kr. Hvis du ønsker at købe en node til 129 kr., kan du henvende dig hos Aarhus Musik, Torvegade 60, 6700 Esbjerg, Tlf. 86 13 66 55 eller mail info@noder.dk . Der vil være øvenoder til prøverne, men de bliver inddraget efter hver prøve.
Du kan læse nærmere om projektet og Johannes Passionen på Esbjerg Koncertkors hjemmeside: www.esbjergkoncertkor.dk.
Venlig hilsen Svend Hadrup fmd. Esbjerg Koncertkor.tlf. 75121158 , mail: Hadrup@esenet.dk.